Deadline for indsendelse af abstracts er nu fredag, d. 1. november 2024.
Vi opfordrer til indsendelse af abstracts inden for alt som vedrører leksikografisk teori og praksis, gerne inden for konferencens hovedtema (deskriptiv og præskriptiv leksikografi) og følgende emner:
- deskriptiv leksikografi: principper, metoder og praksis
- præskriptiv leksikografi: normering i fx sprogpolitik og uddannelse
- AI og store sprogmodeller: brug i deskriptiv og præskriptiv leksikografi
- historisk leksikografi: analyse af leksikalske ændringer
- nye ord: fra beskrivelse til publicering
- dialekter og de små sprog i Norden: deskriptive og præskriptive elementer
- kønnet sprog: håndtering af dette i ordbøgers opslag og eksempler og i sproglig rådgivning
Vi inviterer alle interesserede til at tilmelde foredrag og posters til konferencen ved at indsende abstracts. Udfyld formularen på https://nfl-nsn2025.dsn.dk/indsendelse-af-abstract/ for at indsende et abstract. Det må være på maksimum 300 ord, eksklusive referencer.