Tilmelding til konferencen

Nu er det muligt at tilmelde sig til den 18. Konference om Leksikografi i Norden/Nordisk Sprogmøde 2025 med temaet deskriptiv og præskriptiv leksikografi.

Abstracts
Vi takker for de mange abstracts som vi har modtaget. Alle der har indsendt abstract, har nu modtaget svar. Hvis du har indsendt et abstract og ikke modtaget et svar, bedes du kontakte arrangørerne hurtigst muligt på konf2025@dsn.dk!

Priser
Der er nu lukket for early bird-tilmelding, så priserne er nu som følger (bemærk at priserne er i norske kroner!):

  • Medlem af NFL: 2900 NOK
  • Medlem af NFL, studerende (inkl. PhD-studerende): 1900 NOK
  • Ikke medlem af NFL: 3225 NOK

Man tilmelder sig via NFL’s hjemmeside (scroll ned til bunden).

Der lukkes for tilmelding den 1. maj.

I prisen er et valgfrit socialt arrangement om onsdagen og gallamiddag om torsdagen inkluderet.

Overnatning
Vi gør opmærksom på at vi har forhandlet rabatter på plads med følgende hoteller i Vejle:

  • BB-Hotel Vejle Park10 %’s rabat ved booking af mindst tre overnatninger i perioden 20.-23. maj ved brug af bookingkoden ”videnskab” på deres hjemmeside.
  • Cabinn Vejle10 %’s rabat på værelsespriserne ved brug af koden ”DSN10” når man booker værelse via hotellets hjemmeside. OBS: Koden skal skrives i feltet ”Bookingkode” inden man trykker på ”Søg værelse”.
  • The Noterabat ved bookning af overnatning i perioden 20.-23. maj. Brug linket og tryk “Add code” og vælg derefter “Group Attendee” i dropdown-menuen. Herefter indtastes koden: NOTDAN200525

Alle hoteller undtagen Zleep Hotel Vejle ligger inden for gåafstand af DGI Huset Vejle.

OBS: Plenartalere, deltagere fra Netværket for Sprognævnene i Norden samt deltagere fra Nordisk Tegnsprogsnetværk skal ikke selv booke hotelværelser.

Program
Med forbehold for ændringer bliver programmet som følger:

  • tirsdag 20. maj: aktiviteter som ikke er en del af selve konferencen: møde i NSN (14-18), møde i NTN samt bestyrelsesmøde i NFL
  • onsdag 21. maj: kl. 9-17: konference; 19-: frivilligt socialt program
  • torsdag 22. maj: kl. 9-16: konference; 18-23: gallamiddag
  • fredag 23. maj: kl. 9-10: NFL-generalforsamling; 10-13: konference og frokost.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Vejle til en fagligt udbytterig konference.